I al stilhed har det lille teleselskab Comflex etableret sig som en af de mest virksomme i at bygge hurtigt internet til tyndtbefolkede områder med hjælp af midler fra bredbåndspuljen. 

I maj havde selskabet med hovedkontor i Køge samlet fået udbetalt 26,7 mio. kr. fra den statslige støtteordning, fremgår det af en opgørelse fra Energistyrelsen, som ITWatch har fået tilsendt. Dermed er Comflex den næststørste modtager, kun overgået af TDC-ejede Yousee, der i maj havde fået udbetalt 47,5 mio. kr.

Pengene bliver udbetalt i flere rater i takt med, at de enkelte bredbåndsprojekter skrider frem, og derfor er en stor del endnu ikke tikket ind på selskabernes konti.

Alene i 2018 har Comflex fået tilsagn om 16,3 mio. kr., hvilket omtrent er det samme som Yousee. Og året inden stod Comflex til at få 20,7 mio. kr. i støtte til syv projekter.

To konkurrenter

I spidsen for foretagendet står Finn Lindau, der har arbejdet i telebranchen gennem mere end 35 år. Han lægger ikke skjul på, at bredbåndspuljen var en oplagt mulighed for ham, da den kom til verden i 2016.

Dengang var han på jagt efter kapital oven på et delvist forfejlet forretningssats på internet i hovedstadsområdet.

"Jeg hørte om, at staten ville lave en bredbåndspulje, og med al min kraft kastede jeg mig ind i de møder, der var omkring den. Jeg løb risikoen, satsede hele butikken og besluttede at bruge al min tid på det," siger den adm. direktør til ITWatch.

Bortset fra Comflex består listen over støttemodtagere af store spillere, som har langt større muskler til at styre projekterne.

"Jeg har kun to rigtige konkurrenter. Den ene hedder Fibia, og den anden hedder Yousee," forklarer Finn Lindau.

Han skal i dag, fredag, indvie et projekt i Egedal Kommune med borgmester Karsten Søndergaard. Det omfatter over 100 husstande og har kostet næsten tre mio. kr.

Tidligere har Comflex leveret blandt andet tv til antenne- og boligforeninger, så det var et skifte, da selskabet begyndte at grave fiber i jorden. Finn Lindau har investeret i 10 gravemaskiner og har i alt 30 medarbejdere ansat, hvoraf størstedelen arbejder som gravere.

"Jeg var nærmest flov over at arbejde med tv, fordi jeg fødte noget, hvor folk skulle sætte sig og glo på et program. Det tændte mig, da jeg så, at jeg kunne være med til at skabe fremtidens samfund," fortæller han.

Lagt stor indsats

Det er ikke selskaberne, men lokale ildsjæle, der skal søge om midlerne i pulje. Når ildsjælene har sikret sig tilstrækkelig opbakning, annoncerer de deres projekt, så interesserede bredbåndsudbydere kan komme med tilbud.

Ifølge Finn Lindau har det krævet en stor indsats at få hul igennem til de lokale beboere. Han har selv bragt nogle sammen, så de blev flere husstande i et projekt.

"Det er vildt kompliceret, og ildsjældsgrupperne får ikke støtten foræret. For det første skal folk i dag sige ja til at lægge 4000 kr. i egenbetaling, og for det næste skal ildsjælsgruppen skaffe over 95 pct. tilslutning. For ellers får man ikke nok point til at kunne få støtten," understreger han.

Men du kunne vel ikke være sikker på, at de ville vælge dig, selv om du havde brugt tid på at rådgive dem om at søge?

"Nej, det kunne jeg aldrig vide. Det er fuldstændig rigtigt. Og nogle er også gået til andre firmaer. Det er bare vilkårene. Det er arrangeret på den måde, at det er ildsjælsgruppen, der bestemmer. Men TDC gjorde det samme. De gik også ud og hjalp foreningerne. Jeg besluttede at risikere butikken og brugte al min energi på det."

Comflex oplyser ikke sin omsætning, men sidste år landede selskabet en bruttofortjeneste på 5,9 mio. kr., og et overskud på 1,5 mio. kr.

"Forretningen løber jo rundt," som Finn Lindau udtrykker det.

Han har ingen salgsafdeling – eller rettere sagt, så består den kun af ham selv.

"Alle kræfter er blevet brugt på at lave anlæggene," forklarer han og tilføjer, at han har en supportfunktion.

"Der sidder på skift to-tre mennesker."

Går efter lån

Når nettene er bygget, ejer Comflex dem for altid. Men de skal til gengæld åbnes, så andre udbydere kan købe kapacitet på dem engros.

"Det gode er, at man ejer nettene, når de er bygget, og det gør man for altid. Når der er lagt en fiber ned ude på landet, så kommer der ikke bare en anden og gør det samme. Men det er åbne net, så andre kan komme ind i nettene, sådan er det."

"Men det ændrer ikke ved det faktum, at jeg har været med til at hjælpe vores land med at få fibernet ude på landet. Det er spændende – og jeg er stolt af det."

Bredbåndspuljen løber til i år, og det er uklart, om politikerne putter nye penge i den. Hvis det ikke skulle ske, er Finn Lindau klar til at bygge hurtigt internet på egen hånd.

"Hvis bredbåndspuljen klinger ud, vil jeg starte på kommerciel basis, og så er der i øvrigt mulighed for at sende mine gravere til Tyskland eller til Sverige," siger han.

Derudover vil han udnytte, at det fra 1. januar 2017 blev muligt at realkreditbelåne forsyningsinfrastruktur.

"Jeg går efter at få et stort realkreditlån, fordi den daværende regering har vedtaget, at realkredit gerne må låne penge ud til fibernet," siger han.

Analytiker: Bredbåndspuljen får teleselskaber til at holde på bremsen

Røde partier splittet om bredbåndspuljens fremtid