RTX opjusterer efter stærkt tredje kvartal og solid ordreindgang

Nørresundby-koncernen RTX har mandag aften opjusteret sine forventninger på baggrund af en stærk vækst i tredje kvartal.
Foto: RTX/PR
Foto: RTX/PR
AF RITZAUN FINANS

RTX har mandag aften opjusteret sine forventninger på baggrund af en stærk vækst i tredje kvartal og en solid ordreindgang for fjerde kvartal.

Det fremgår af en meddelelse fra Nørresundby-koncernen til fondsbørsen.

RTX regner nu med en omsætning i regnskabsåret 2018/19 i intervallet mellem 550 og 565 mio. kr. mod tidligere 520 til 550 mio. kr.

Driftsresultatet, målt på EBITDA, løftes i bunden af det tidligere udmeldte interval til mellem 90 og 100 mio. kr. fra førhen 85 til 100 mio. kr.

Desuden løftes driftsresultatet, målt på EBIT, fra intervallet mellem 65 og 80 mio. kr. til nu mellem 77 og 87 mio. kr.

"RTX har haft en stærk omsætningsfremgang i tredje kvartal, og ordretilgangen samt forecastet for fjerde kvartal indtil nu er også stærkt, så derfor opjusterer RTX forventningerne til det forskudte regnskabsår 2018/19," hedder det i meldingen.

RTX, der arbejder med trådløse netværk og kommunikationsudstyr, lægger samtidig sine foreløbige regnskabstal for tredje kvartal frem.

Her har koncernen realiseret en omsætning i perioden på 148 mio. kr. mod 114,2 mio. kr. for et år siden, mens EBITDA-resultatet ligger på 29 mio. kr. sammenlignet med 15,7 mio. kr. Driftsresultatet målt på EBIT er på 26 mio. kr. i forhold til 13,5 mio. kr. i tredje kvartal af 2017/18.

"Begge forretningsenheder, Business Communications og Design Services, har haft en væsentlig omsætningsfremgang i tredje kvartal, ligesom begge enheder har en stærk ordretilgang i fjerde kvartal," forklarer RTX.

For Business Communications skyldes fremgangen delvist de nye rammeaftaler, som blev annonceret i 2017/18, forklarer RTX, mens Design Services mestendels løftes af salget af produkter.

RTX bliver storaktionær i sig selv

RTX har underskrevet patentlicens-aftale med tysk selskab

RTX: Stærk valutamedvind løftede regnskabsposterne

RTX udnævner ny finansdirektør 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også