Huawei oplever fremgang i hjemlandet efter amerikansk forbud

Huaweis salg af smartphones stiger i Kina, viser nye tal. "Huawei er tvunget til at skifte sit fokus tilbage til Kina," siger analytiker.
Foto: FRED DUFOUR/AFP / AFP
Foto: FRED DUFOUR/AFP / AFP
AF RITZAU FINANS

Den kinesiske telekommunikationsgigant Huawei har fremgang i salget af smartphones i hjemlandet, hvilket afbøder de følgevirkninger, som USA's øgede forbud mod koncernen har medført.

Det skriver The Wall Street Journal.

Huaweis salg af smartphones i Kina steg i årets andet kvartal med 38 pct., fremgår det af markedsanalyseselskabet Canalys ifølge The Wall Street Journal. I samme periode faldt salget hos konkurrenter som Apple og Xiaomi.

I samme periode er Huaweis salg uden for Kina, herunder Europa, Mellemøsten og Sydøstasien, faldet sammenlignet med sidste år, estimerer Mo Jia, der er analytiker i Canalys, ifølge The Wall Street Journal.

I De Forenede Arabiske Emirater og Storbritannien estimeres det af analytikeren, at mængden af sendinger faldt med 80 pct. i juni sammenlignet med april i år.

"Huawei er tvunget til at skifte sit fokus tilbage til Kina," siger Mo Jia til avisen.

"Selvfølgelig er Kina sikrere for Huawei. Deres markedsimage er nummer 1."

Huawei får også støtte hjemmefra fra en række kinesiske selskaber i kølvandet på USA's forbud.

Blandt andet har en kinesisk smøreolieproducent lovet 500 yuan - svarende til 484 kr. - til alle medarbejdere, der skifter deres iPhones ud med en Huawei-smartphone i stedet.

Huawei fik slag i Danmark – men rystede usikkerheden af sig

Sortlistet af USA: Alligevel præsenterer Huawei vild vækst 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også