Verizon overrasker positivt: Aktien stiger i formarkedet

Det amerikanske selskab lander en flot indtjening i andet kvartal, viser nyt regnskab.
Foto: Sergio Perez / Reuters / Ritzau Scanpix
Foto: Sergio Perez / Reuters / Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske teleoperatør Verizon kom stærkere ud af andet kvartal end ventet på indtjeningen, mens omsætningen var lidt svagere end estimeret af analytikerne.

Det justerede resultat per aktie steg til 1,23 dollar fra 1,20 dollar i samme periode året før. Analytikerne havde estimeret en uændret indtjening på 1,20 dollar per aktie.

Omsætningen faldt marginale 0,3 pct. til 32,1 mia. dollar, hvor analytikerne havde ventet 32,41 mia. dollar. Selskabet fastholder forventningerne til hele året.

Verizon kan i regnskabet endvidere fortælle, at det i kvartalet netto tilføjede 245.000 på månedligt mobiltelefonabonnement.

Det var over forventningerne på 163.000 abonnenter ifølge Reuters, der henviser til estimater fra Factset.

Aktien stiger i formarkedet 1 pct.

Verizon ser topchefer som næste angrebsmål for cyberkriminelle

Verizon opjusterer resultatforventninger efter godt kvartal 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også