Teleselskaber utilfredse med tyske frekvenspriser

Teleselskaberne betaler milliarder for at få nok plads på mobilnettene til den nye 5G-teknologi.
Foto: Pau Barrena/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Pau Barrena/AFP/Ritzau Scanpix

De tyske teleselskaber udtrykker utilfredshed med priserne for at få nok plads på mobilnettet til den nye 5G­teknologi.

Ifølge Berlingske har man netop afholdt en auktion i Tyskland, hvor teleselskaberne betalte 6,55 mia. euro - eller 48,9 mia. kr. - for at sikre sig rettigheder til at bruge nye frekvenser.

Prisen er højere end analytikere havde ventet, og får også teleselskaberne til at advare om, at det går ud over udbygningen af selve mobilnettet.

"Auktionen lader os tilbage med en bitter eftersmag. Resultatet lægger en dæmper på vores udbygning af nettet. Spektrum (frekevenser, red.) er meget dyrere i Tyskland end andre steder," siger Dirk Woessner, direktør for Deutsche Telekoms tyske forretning, til nyhedsbureauet Reuters ifølge Berlingske.

Også Vodafones tyske direktør er utilfreds og kalder ifølge mediet auktionen for "katastrofal."

Nyt 5G-net åbner i Storbritannien efter sommer

Færøerne åbner Huawei-net 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også