TDC vil have lige mange mandlige og kvindelige ledere inden 2025

TDC sætter fokus på ligestilling med et nyt mål, der skal sikre en lige fordeling af mænd og kvinder på alle lederkontorer inden 2025, skriver Berlingske.
Foto: Ritzau Scanpix/Jens Dresling
Foto: Ritzau Scanpix/Jens Dresling

TDC har sat et nyt ligestillingsmål, hvilket betyder, at selskabet skal have en lige fordeling af mænd og kvinder på alle lederniveauer inden 2025.

Det skriver Berlingske.

I dag er 78 pct. af TDC's ledere mænd, mens blot 22 pct. er kvinder. I topledelsen, som består af seks personer, er adm. direktør og koncernchef Allison Kirkby den eneste kvinde.

"Når vi vil have flere kvindelige ledere, er det, fordi det skal skabe en forretningsmæssig værdi. Vi tror på, at man får de bedste diskussioner og når frem til de bedste løsninger i fora, hvor alle ikke ligner hinanden, har samme baggrund eller ser tingene fra samme perspektiv," siger Gry Egstrup, HR-direktør for TDC Group, til Berlingske.

Selskabet understreger, at man ikke ønsker kønskvoter, da kvinder "ikke skal vælges, bare fordi de er kvinder." TDC vil i stedet fokusere på at have nogle gode rollemodeller, der kan tiltrække de kvindelige talenter.

Helt tilbage i 2013 vedtog TDC Group en politik om at øge andelen af kvinder i bestyrelsen og direktionen. Her fastsatte man et mål om, at kvindelige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer inden udgangen af 2016 skulle være repræsenteret med mindst 25 pct. Det mål er endnu ikke nået. Fordelingen af kvindelige og mandlige bestyrelsesmedlemmer var i 2018 henholdsvis 17 pct. og 83 pct.

TDC-direktør: Valgkampen mangler fokus på erhvervspolitik

TDC henter ny underdirektør fra fiberselskab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu