Energiboss venter dominoeffekt med fiberåbning

Efter at have givet Telia adgang til sit fibernet regner Ewiis adm. direktør, Lars Bonderup Bjørn, med at andre energiselskaber følger trop.
Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør i Ewii. | Foto: Lasse Hyldager Fotografi
Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør i Ewii. | Foto: Lasse Hyldager Fotografi

Ewii-topchef Lars Bonderup Bjørn regner med at starte en dominoeffekt med beslutningen om at lade Telia benytte energiselskabets fiberkabler til at sælge internet til sine kunder i Trekantområdet.

"Vi er gået forrest med at åbne vores fiberkabler for andre internetudbydere, og jeg tror, vi kommer til at se en dominoeffekt, hvor andre energiselskaber bliver nødt til at gøre det samme," siger han til Finans.

En række energiselskaber har investeret i stor stil i fiberkabler, men mange steder i landet er de lukkede for andre udbydere.

Det har fået Socialdemokratiet til overfor ITWatch at åbne for et indgreb for at skabe mere konkurrence. Men ifølge Lars Bonderup Bjørn har energiselskaberne en økonomisk interesse i at åbne op for flere udbydere.

Ewii laver ikke overskud på sine fibernet, men Lars Bonderup Bjørn fremhæver overfor Finans, at det er vejen til en rentabel forretning at lade flere internetudbydere få adgang til kablerne.

Allerede i 2017 blev TDC lukket ind på Ewiis fiberkabler.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også