ITWatch

Waoo vil sælge streamingtjenester i ny pakkeløsning

Fra tv-pakker til streaming-pakker: Waoo sætter nyt tilbud på hylderne og vil sælge flere streamingtjenester i pakker med mængderabat. TV 2 Play og Viaplay Film & Serier indgår i første løsning.

PR/Waoo
Adm. direktør for Waoo Foto: PR/Waoo

Ligesom landets skærmtrolde længe har kunnet abonnere på flere tv-kanaler i en og samme pakke med mængderabat, vil Waoo nu overføre samme princip til det voksende udbud af streamingtjenester.

Under det nye brand Waoo Streaming vil distributøren derfor sampakke flere streamingtjenester, og den første streamingpakke lanceres torsdag. Det skriver distributøren i en pressemeddelelse.

Pakkeløsningen giver adgang til TV 2 Play og Viaplay Film & Serier og får et prispunkt på 149 kr. månedligt. Det er planen, at den første pakke med de to tjenester "hurtigt" skal sølges op med andre streaming-pakker, skriver selskabet.

”Mange husstande vælger i disse år at supplere deres TV-pakke med abonnement på en eller flere streamingtjenester. Vi ved også, at de fleste har et stort ønske om at samle det hele i én regning og gerne med rabat, og det er det, vi imødekommer,” udtaler adm. direktør i Waoo, Jørgen Stensgaard, i meddelelsen.

Denne artikel er leveret af vores søstersite MediaWatch.

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger