TDC planlægger landsdækkende 5G i 2020

Der er nye takter fra TDC, som nu melder ud, at det kommende 5G-netværk ikke kun skal rettes mod de store byer, men fra slutningen af 2020 skal være landsdækkende.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det har tidligere været meldingen, at 5G-net primært skulle koncentreres i større byområder, men nu lover TDC, at teleselskabet vil give landsdækkende 5G-dækning i slutningen af 2020.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Ifølge TDC's topchef Allison Kirkby har den nye strategi været "planen, siden jeg kom til TDC i september," siger hun til Berlingske.

Meldingen kommer samtidig med, at TDC har oplyst, at man har fravalgt Huawei og i stedet valgt Ericsson som partner, når de nye 5G-net skal bygges op.

"5G er fremtidens teknologi. Med aftalen bliver TDC en af kun tre globale, strategiske partnere med Ericsson, som er førende på 5G, og hvor vi nu kommer i tæt samarbejde med Ericssons forsknings- og udviklingscenter på 5G i Lund lige over Øresund. Det giver os større og tidligere adgang til al den nye udvikling," siger Allison Kirkby til Berlingske.

Udvalgte privat- og erhvervskunder vil til sommer kunne teste 5G-netværket, og TDC planlægger at indlede den endelige udrulning til oktober.

TDC lukker et af to store huller

Minister tilfreds med TDCs beslutning

TDC-topchef: "Naturligvis er vi ikke blinde for politikeres og myndigheders bekymring i debatten om Huawei"

TDC dropper Huawei og indgår samarbejde med Ericsson 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også