Tyskland trodser USA: Overvejer godkendelse af Huawei

Ifølge Wall Street Journal peger flere tyske regeringsrepræsentanter på, at Huawei ikke udelukkes fra det tyske marked.
Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Tysklands regering overvejer kraftigt at lade Huawei deltage i opbygningen af landets internetinfrastruktur, fortæller flere tyske regeringsrepræsentanter.

Det skriver avisen Wall Street Journal.

USA's regering, der anklager Huawei for at udgøre en national sikkerhedsrisiko, har ellers frarådet sine allierede at indgå samarbejde med den kinesiske leverandør af teleudstyr.

En mindre gruppe af tyske ministerier nåede for to uger siden frem til en midlertidig aftale, lyder det fra regeringsrepræsentanterne, som endnu mangler godkendelse fra resten af den tyske regering foruden parlamentet. Den afgørende beslutning ventes ikke inden for de næste uger.

Også i Storbritannien, der ellers anses for USA's tætteste europæiske allierede, ventes granskningen af Huawei at ende i en godkendelse af Huaweis produkter på mindre udsatte områder i det britiske netværk, fortæller flere regeringsrepræsentanter til Wall Street Journal.

Den tyske regering har uafhængigt af USA's forbehold over for Huawei overvejet lovændringer inden for telekommunikationsområdet for at forbedre sikkerhedsbeskyttelsen. I første udkast skulle ændringerne gøre det svært for selskaber som Huawei at byde sig ind på infrastrukturen.

Tyske regeringsrepræsentanter har efterfølgende udtalt, at kravene, der blandt andet indebærer et løfte om ikke at bruge udstyret til spionage, ikke bevidst skulle udelukke det kinesiske selskab.

/ritzau/FINANS

Huawei-stifter: Anholdelse af direktør var politisk motiveret

Huawei har gentagne gange brugt illegal arbejdskraft i Danmark

Storbritannien vurderer Huawei 5G-risiko som håndterbar 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også