Energiselskab graver fiber ned i tre jyske byer

61 adresser i tre jyske byer kan se frem til hurtigere bredbåndsforbindelser. Det er første projekt, der udspringer af energiselskabet Eniigs bredbåndspulje.
Foto: ritzau/Carsten Andreasen
Foto: ritzau/Carsten Andreasen

Beboere i de tre jyske byer Svejstrup, Klørup og Bjerregrav kan se frem til hurtigere internetforbindelser. Det sker, når det midt- og nordjyske energiselskab Eniig graver fiberkabler ud til 61 adresser i området.

Det oplyser selskabet i en meddelelse.

Projektet er en udløber af en fiberbredbåndspulje, som Eniig afsatte i efteråret, og det er i høj grad blevet båret frem af en lokal ildsjæl ved navn Tage Sørensen.

"Det var en bekendt, der fortalte mig om Eniigs fiberbredbåndspulje, og da jeg ikke kendte til andre i området, der var i gang med en ansøgning, besluttede jeg mig for selv at tage initiativet og undersøge, om vi var de eneste i området, der var interesserede."

"Så hen over sommerferien tog jeg min knallert og min grønne styrthjelm og kørte rundt til alle 67 adresser i området for at undersøge, om der var opbakning til at stå sammen om projektet. Og det var der fra alle adresser," udtaler Tage Sørensen i meddelelsen.

Etableringen af forbindelserne er allerede påbegyndt og vil være klar i løbet af foråret.

Globalconnect klar til straks at åbne sit fibernet for salg til private 

Flere danskere køber hurtigt internet

Fiberselskab kobler flere tusinde sjællandske husstande på i 2019

Flere kommuner har sendt omdiskuterede breve om bredbånd fra privat firma 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også