Opdateret med kommentar fra Landdistrikternes Fællesråd kl. 16.55.

110 millioner støttekroner skal sikre hurtigere internet til boligejere og virksomheder i tyndt befolkede områder i Danmark.

Det er resultatet af dette års bredbåndspulje, som har til formål at sikre bedre internetdækning. 

Helt præcist har 4602 adresser fordelt på 91 projekter fået del i puljen, og det er særligt i Region Sjælland og Region Midtjylland. 

Adresserne er fordelt på 4521 i landzone, 15 i byzone og 66 i sommerhusområder. 

"Vi har denne gang målrettet indsatsen i landzoner i områder, hvor der er lidt langt mellem husene. Det er de områder, der er mest udfordret," siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

Nye kriterier

I 2016 og 2017 endte 24 procent af midlerne i puljen i hovedstadsområdet, og det har mødt kritik fra blandt andet Landdistrikternes Fællesråd.

I år har nye kriterier fjernet stort set alle hovedstadskommunerne sammen med byzoner i Aarhus, Odense, Aalborg og Skanderborg. 

Til gengæld har adresser i tyndt befolkede områder altså fået ekstra vægt i de kriterier, som pengene bliver fordelt ud fra. 

"Vi har lyttet til den kritik, som er kommet fra Landdistrikternes Fællesråd og andre, som tidligere har påpeget, at nogle af pengene gik til områder, hvor udfordringerne var mindre - nemlig i byområderne."

"Derfor er det glædeligt, at over 98 procent af adresserne nu ligger i landzonen med denne fordeling af pengene," siger Lars Christian Lilleholt. 

For at få del i puljen skal man bo i et sammenhængende område, hvor der ikke er adgang til en downloadhastighed på mere end ti megabit per sekund.

Samtidig skal der ikke være udsigt til, at markedet selv kan levere bedre dækning inden for de kommende tre år.

"Regeringens klare intention med pengene er, at det skal komme til de områder, hvor teleselskaberne og andre udbydere af bredbånd ikke har mulighed for at komme, simpelthen fordi det er for dyrt," siger Lars Christian Lilleholt.

Tilfreds fællesråd

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, er tilfreds med, at yderområderne er tilgodeset i fordelingen. Og der er fortsat brug for puljen, mener han. Også selv om forsyningsselskaber i stigende grad kan levere varen på kommercielle vilkår.

"Selv om der er bredbåndsselskaber, der er offensive og fortæller, at de vil investere og dække deres forsyningsområde hen over de næste år med højhastighedsbredbånd, så er der store geografiske forskelle rundt i landet."

"Vi må bare konstatere, at som det ser ud lige nu, er det op imod 200.000 husstande, der fortsat har det, vi vil kalde en dårlig bredbåndsdækning med en forbindelse, der er under 10 megabit," siger han.

/ritzau/

Dobbelt så mange har søgt om bredbåndsmillioner

Lolland Kommune afviser at have overtrådt lovgivningen

Lille dansk ø vinder europæisk bredbåndspris