Samtlige af Folketingets partier er torsdag enige om et nyt teleforlig. Det seneste er fra 1999, hvor situationen var en ganske anden.

Her kan du blive klogere på, hvad det nye forlig indeholder:

* Det er i udgangspunktet markedet selv, der skal udrulle telenet i Danmark. Det offentlige skal kun blande sig, der hvor markedet kan have vanskeligt ved at nå ud.

* Bredbåndspuljen forøges med yderligere 60 millioner kroner i 2018, så der er 100 millioner kroner i år.

* Det målrettes i højere grad tyndt befolkede områder. Hidtil har 12 procent af adresserne, som har fået tilskud, ligget i byzoner, og 24 procent af tilskudsmidlerne er blevet brugt i hovedstadsområdet.

* Målsætningen er, at alle husstande og virksomheder senest i 2020 skal have adgang til en bredbåndsforbindelse med en hastighed på mindst 100/30 Mbit/s. I 2017 havde 89 procent adgang til samme hastighed.

* Kommunerne skal sikre bedre rammer for udrulningen af digital infrastruktur, herunder i forhold til masteleje.

5G:

* Danmark halter efter resten af Skandinavien, når det kommer til at gøre klar til 5G, men det skal der rettes op på nu.

* Det er næste generations mobilteknologi og op til 100 gange hurtigere end det nuværende 4G-net.

* I løbet af de næste tre til fem år ventes det, at 5G introduceres i Danmark.

* Derfor nedsættes et nyt brancheforum. Det skal gøre klar til 5G, nedbryde barrierer og se på et nyt testmiljø.

Frekvenser:

* Frekvensauktioner var en del af regeringens udspil, men parterne har ikke kunnet blive enige om dækningsgrad, og hvad der skulle ske med indtjeningen.

* Derfor ventes det i en delaftale om et par uger.

* Frekvenserne er populært sagt de "motorveje i luften", som selskaberne bruger for at sende mobilsignaler rundt. Selskaberne betaler staten for at benytte frekvenserne.

/ritzau/

Telenor langer ud efter teleforliget 

Telebranchen tager godt imod bredt teleforlig