Det køberkonsortium, der nu sætter sig på magten i TDC, kommer til at sætte sig på 88 pct. af teleselskabets aktier. Det er nok til, at købstilbuddet gennemføres, men ikke nok til, at de nye ejere kan tvangsindløse de resterende aktionærer og afnotere selskabet. Det kræver nemlig, at købskonsortiet ejer over 90 pct. af den samlede aktiekapital.

TDC kan dermed se frem til endnu engang at komme til at leve en skyggetilværelse på fondsbørsen som en markedsmæssig stor, men børsmæssigt totalt illikvid aktie.

Det er en situation, som TDC har stået i før. I efteråret 2005 fremsatte kapitalfondene Apax, Blackstone, KKR, Permira og Providence et købstilbud på TDC, som var betinget af, at man fik mindst 90 pct. af aktierne.

Men købet blev gennemført, selv om kapitalfondene kun fik 87,9 pct. af aktierne. Det skyldes blandt andet, at ATP, der nu er med til at søge at få TDC afnoteret, nægtede at sælge sin aktiepost på godt 5 pct.

Siden solgte kapitalfondene deres TDC-aktier igen, men der var teknisk set ikke tale om en børsnotering, fordi TDC hele tiden havde været børsnoteret, selv om aktierne stort set aldrig blev handlet.

Næsten umuligt at få 100 pct. accept af købstilbud

Reglen om tvangsindløsning skyldes, at det erfaringsmæssigt er stort set umuligt at opnå 100 pct. tilslutning til et købstilbud på en børsnoteret virksomhed. Men lovgiverne har i mange år ment, at hvis 90 pct. af aktierne er samlet på en eller få hænder, så har de resterende aktionærer reelt ingen indflydelse, og derfor kan den eller de dominerende aktionærer købe de resterende aktionærer ud.

I 2005 ville ATP ikke sælge sine teleaktier, fordi man ganske enkelt mente at købstilbuddet var for lavt. Det er ikke nødvendigvis tilfældet denne gang.

For ifølge kilder i købskonsortiet, så er omkring halvdelen af de aktionærer, som ikke har taget imod købstilbuddet, såkaldte indeks-fonde. Det er investeringsfonde, som passivt investerer i aktier, som indgår i et aktieindeks som eksempelvis C25-indekset.

Derfor kan indeks-fonde ikke tage imod tilbud på TDC-aktierne

Indeks-investorer skal ikke tage stilling til, om en aktie vil være en god eller en dårlig investering, men skal alene skabe et afkast, som før omkostninger er identisk med udviklingen i et bestemt aktieindeks.

Derfor har indeks-investorer ofte meget stramme regler for, at de hverken må købe eller sælge aktier, så deres samlede position kommer til at afvige fra det indeks, de skal følge.

Af samme grund kan indeks-fondene ikke acceptere købstilbuddet på TDC. Men med tiden kan de nye ejere af teleselskabet dog muligvis alligevel komme til at sidde på mere end 90 pct. af TDC og dermed tvangsindløse de resterende aktionærer og afnotere selskabet.

For en række aktieindekser er skruet sammen, så de enten ekskluderer aktier med meget lav børsomsætning, eller hvor der kun medregnes den del af markedsværdien, som vurderes at være reelt tilgængelig i markedet. Den såkaldte "free-float."

Så i takt med at indekssammensætningen revideres, kan det betyde, at TDC helt forsvinder eller får en langt lavere andel af det enkelte aktieindeks. Og så vil indeks-fondene blive forpligtet til at sælge deres aktier.

Hvis det sker for blot halvdelen af de aktier, som i dag vurderes at ligge hos indeks-fondene, så vil Macquarie og de danske pensionskasser kunne købe aktierne, og så vil de kunne komme over de magiske 90 pct., og dermed sætte sig på hele TDC.

Denne artikel er leveret af vores søstermedie FinansWatch.

TDC-ejer sadler om: Ingen planer om afnotering

Flertal af TDC-aktionærerne takker ja til konsortiets tilbud