Finland sælger ud af ejerskab i Telia
Torsdag morgen valgte Solidium, der er den finske stats investeringsselskab, at sælge 137.123.642 aktier i Nordens største teleselskab, Telia, hvilket svarer til 3,2 pct. af aktierne.
Det meddeler selskabet i en pressemeddelelse.
Salget indbringer den finske stat 5,1 mia. svenske kr. – eller 3,8 mia. danske kroner. Med salget står Finland samtidig ikke længere som medejer af teleselskabet.
Telia Company ejes stadig primært af den svenske stat, som råder over 37,3 pct. af aktierne.