Analytiker: Intet nyt i konsortiets planer for TDC

Analytiker kritiserer købskonsortiets planer for TDC og kalder det en kopi af telekoncernens egen strategi. Kun afkastkrav er anderledes.
Foto: Ritzau Scanpix/Andreas Beck
Foto: Ritzau Scanpix/Andreas Beck

De mulige TDC-købere, der består af tre pensionskasser og en australsk kapitalfond, leverer ikke meget nyt i deres annoncerede planer for koncernen fremover.

Sådan lyder det fra John Strand, direktør for Strand Consult, der har sammenlignet tilbuddet og planerne fra konsortiet med TDC's egen udmeldte strategi for fremtiden, som blev fremlagt på en kapitalmarkedsdag i starten af 2016.

"Hvis du ser på det udmeldte fra TDC's kapitalmarkedsdage i London 2016, som ligger til grund for den strategi som TDC har og som de eksekvere på lige nu. Og så sammenligner den med planerne fra konsortiet, som de har udmeldt, så er der ikke meget nyt," siger John Strand til ITWatch.

"Hvis den pressemeddelelse skulle overbevise folk om, at de pensionskasser tænker i nye baner, så gør den ikke det."

Han henviser til, at konsortiets planer er at "reducere infrastrukturduplikationen og accelerere kvaliteten, udvidelsen og hastigheden af alle telenetværk på tværs af hele Danmark."

Det hedder videre, at konsortiet vil investere væsentligt i netværksinfrastrukturen.

"Dette vil ske i dialog med alle relevante interessenter og vil resultere i en væsentlig opgradering af både mobil og bredbåndsdækningen i Danmark," fremgår det.

Bredbåndsambitioner

Konsortiet skriver, at det er konsortiets ambition at "samarbejde med specielt energiselskaberne om at øge hastigheden samt dækningen af fiber-bredbånd i Danmark og dermed sikre adgang til 1 gb/s bredbånd for alle danske husstande i midten af 2020'erne."

Dermed overgår konsortiets planer regeringens mål om 100 mb/s for hele Danmark, skriver de.

Men det adskiller sig ikke væsentligt fra TDC's egne planer, mener Strand.

"TDC har tre store udfordringer. De har problemer med deres erhvervsforretning, de lider under danskernes manglende vilje til at købe højhastighedsbredbånd. Og så er de kraftigt ændrede tv-vaner en stor udfordring," siger Strand.

"I bund og grund kan du koge det ned til en ting: Danskerne er født med korte arme og dybe lommer, og pensionskassernes plan ændrer ikke ved længden af danskerne arme, samt hvordan de prioriterer, når de køber tele- og medieprodukter," siger han.

Han har dog fundet ændringer i TDC-bydernes planer, som er anderledes end de nuværende.

"Det eneste positive, jeg kan se, er, at de måske har et mindre afkastkrav end traditionelle investorer, samt at de kan lægge et pres på det politiske system."

Det sidste ser hans som afgørende, da det kommende udspil til et nyt teleforlig er forsinket i mange måneder.

Konsortium åbner armene for energiselskaber

TDC-aktien på himmelflugt efter købstilbud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også