Dansk Erhverv: Tiden er løbet fra dyre frekvensauktioner

Telebranchen står overfor massive investeringer i mobilnettet, og derfor er det forældet at lægge afgifter på disse investeringer i form af milliardregninger ved frekvensauktioner, mener Dansk Erhverv. TDC vil også have kigget på modellen.

Poul Noer fra Dansk Erhverv slår til lyd for et opgør med modellen for frekvensauktioner. | Foto: PR/Dansk Erhverv
Poul Noer fra Dansk Erhverv slår til lyd for et opgør med modellen for frekvensauktioner. | Foto: PR/Dansk Erhverv

"Man ville jo heller ikke lægge en strafskat på en ny motorvej eller en bro?"

Chefkonsulent Poul Noer i Dansk Erhverv slår til lyd for, at man skruer kraftigt ned for opkrævning af licensafgifter i forbindelse med de kommende uddeling af licenser til mobiltrafik.

En analyse, Dansk Erhverv har foretaget på baggrund af Energistyrelsens seneste tal, viser, at forbruget af mobildata er tredoblet på to år til sammenlagt 250.000 terabyte data i andet halvår af 2016.

Og Poul Noer er bekymret for, om teleselskaberne kan holde trit med udviklingen, hvis man fra statens side fortsætter med at opkræve store licensudgifter for teleselskaberne fremover.

"Stigningen i brugen af mobildata er meget stor, og vi vil se en fortsat stigning, er min forventning. Blandt andet efter man fra EU's side har sat forbruget af data mere frit udenfor landets grænser, men også fordi udbredelsen af HD-film samt billeder med høj opløsning er i stigning. Det stiller stigende krav til mobilnettene."

Milliardudgifter

Han henviser til, at teleselskaberne herhjemme sidste år sammenlagt lagde en mia. kroner i licensudgifter for at få adgang til mere frekvenskapacitet.

"Men tiden er løbet fra, at opkræve penge for mobilfrekvenser. Mobilnettet er i dag en central del af vores infrastruktur sammenlignet med motorveje og broer. Men man opkræver jo ikke penge for at bygge en bro," siger han.

Ifølge Poul Noer står teleselskaberne overfor meget store investeringer i 5G-net, som betyder, at de skal afsætte mange penge til dette i deres budgetter.

"De skal kunne gå til en investor og forklare, at dette er en god ide, men man kan se, at forbruget i markedet er steget kraftigt, mens priserne er fastholdt eller er faldende," siger han.

Han mener, at teleindustrien på denne måde er ramt i en klemme. På den ene side stiger forbruget kraftigt, mens priserne holdes nede. Derfor gør det ondt med nye udgifter til mobillicenser, mener han.

TDC: Brug penge på digitalisering

Hos TDC peger finansdirektør Stig Pastwa også på, at investeringer i 5G kan blive bremset af for store udgifter til frekvenser.

"Det er klart en risiko. 5G som teknologi vil kræve investeringer i såkaldte mikrosites udover master og frekvenser. Det kan vi se ind i om 4-5 år. Det ligger et pres på fremtidige investeringer, hvis frekvenserne stiger."

TDC brugte 600 mio. kr. på en 4G-licens for nogle år siden og 300 mio. kr. på en frekvensauktion på 1800 mhz sidste år.

"Vi ligger højt på vores investeringsgrad i forhold til vores omsætning på europæisk plan, og vi kan begynde at ramme noget, hvor det ikke længere bliver økonomisk rationelt at investere de næste kroner," fortæller Stig Pastwa.

Han opfordrer til, at føre pengene fra frekvensauktioner til noget andet inden for digitaliseringsområdet i stedet for at lade dem indgå i det samlede statslige budget som i dag.

Er tiden løbet fra, at staten tjener penge på frekvenser?

"Det kan i hvert fald ikke være en skrue man bruger, for så går det udover noget andet. Hvis man fastholder et niveau, som man har set hidtil, så er det højt - også i europæisk sammenhæng. Men hvis man gør det, så skal man kanalisere pengene hen til noget andet, som kan hjælpe med den samlede digitalisering af Danmark."

3 igangsætter fremtidssikring af telenettet 

Hiper efter kritik: "Det må vi tage med. Sådan er det at drive virksomhed" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også