Google-ejer på rekordkurs efter et brag af et regnskab

Selskabet Alphabet, som ejer Google, overstiger forventningerne og leverer et solidt regnskab for tredje kvartal.
Foto: /RITZAU/Marcio Jose Sanchez/AP/
Foto: /RITZAU/Marcio Jose Sanchez/AP/
AF RITZAU FINANS

Alphabet-aktien lægger an til at nå rekordhøjt på børsen i New York fredag oven på et regnskab sent torsdag, der var et stykke bedre end prognosticeret.

Alphabet, der ejer Google og en række mindre virksomheder i samme familie, løftede sin omsætning hele 24 pct. i tredje kvartal til 27,8 mia. dollar, mens indtjeningen voksede 32 pct. til 9,57 dollar per aktie. Begge dele var pænt over markedets estimater.

Antallet af ansatte er desuden vokset med mere end 10 pct. til 78.101 i løbet af de sidste 12 måneder, viser Alphabets regnskab.

Forretningen havde stort set ingen svage punkter, omend ledelsen advarede om, at udgifterne til Googles reklamedistribution fortsat vil stige.

Alphabet-aktien stiger 3 pct. i eftermarkedet og lægger an til at nå sit højeste niveau nogensinde på et stykke over 1000 dollar per aktie.

Google vil dele abonnementspenge med medier 

Googles moderselskab investerer i Uber-rivalen Lyft 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også