Iværksættere bag adfærdsalgoritme søger investorer

Med en mobiltelefon i lommen kan en algoritme udviklet af startup-selskabet Formel1 måle og afkode brugerens adfærd. Bag selskabet står Elena Hove-Aggerholm og makkeren Lars Jorge Diaz, og de første test af funktionen er allerede i gang med en række danske virksomheder.
Det skriver Børsen.
"Vi har talt med et par stykker, der har givet tilsagn om, at de vil samarbejde med os. Det venter vi med, til vi har kunder i hus," siger Elena Hove-Aggerholm til Børsen.
Næste skridt for Formel1, der blev grundlagt i 2015, er at få investorer ombord, og selskabet er på jagt efter 5 mio. kr. Udover brugen af algoritmen i samarbejde med andre virksomheder har duoen bag også stiftet forsikringsagenturet Gigga. Her spiller adfærdsalgoritmen også en hovedrolle.
Konceptet går ud på, at forbrugernes forsikring ved hjælp af en app, der er bygget på algoritmen, er bundet til deres adfærd frem for fysiske ting som for eksempel en bil.
Facebook justerer algoritme for at bremse klik-lokkemad og fake news
Tech-giganter går sammen om at udrydde terrorindhold fra sociale medier