Palantir leverer plus på bundlinjen for femte kvartal i streg

Resultatet afspejler ifølge topchef Alexander Karp selskabets styrke på software samt den stigende efterspørgsel på kunstig intelligens-platforme. 
Foto: Arnd Wiegmann
Foto: Arnd Wiegmann
Af Marketwire

It-selskabet Palantir leverede et solidt fjerde kvartal i 2023, hvor selskabet sikrede sig sit første årlige overskud og det femte kvartal i streg med plus på bundlinjen.

Koncernen oplevede i sit fjerde kvartal en fremgang i salget på 20 pct. til 608 mio. dollar mod ventede 603 mio. dollar, mens det justerede overskud per aktie blev på 8 cent sammenlignet med 4 cent et år tidligere og mod et konsensusestimat på 8 cent ifølge Bloomberg News.

Driftsresultatet, målt på justeret EBITDA, landede samtidig på 217 mio. dollar. Her var ventet 195 mio. dollar.

For 2024 venter Palantir, som gør sig inden for softwareudvikling og databaseløsninger, en omsætning på 2,65-2,67 mia. dollar og et driftsresultat op 834-850 mio. dollar. Til sammenligning er forventningen blandt analytikerne på Wall Street et salg i år på 2,66 mia. dollar og en driftsindtjening på 760 mio. dollar.

”Vores ekspansion og vækst, både som virksomhed og som organisation, har aldrig været større,” udtaler topchef Alexander Karp, samtidig i et brev til aktionærerne.

”Vores resultater afspejler både styrken i vores software og den stigende efterspørgsel, vi ser på tværs af brancher og sektorer efter kunstig intelligens-platforme, herunder store sprogmodeller, der er i stand til at integrere med det komplekse netværk af eksisterende teknisk infrastruktur, som organisationer har opbygget gennem årene.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også