Hollandsk milliardfond køber sig ind i ejerkredsen i dansk SaaS-virksomhed

Det fremgår ikke, hvor stor en ejerandel Main Capital Partners får i danske Omnidocs. Ifølge Børsen har den hollandske fond dog betalt et trecifret millionbeløb for at købe sig ind. 
Det er ikke første gang, at Main Capital Partners har købt sig ind i en dansk it-virksomhed. Senest købte den hollandske fond sig ind i Unik System Design. | Foto: Colourbox, Maksim Shmeljov
Det er ikke første gang, at Main Capital Partners har købt sig ind i en dansk it-virksomhed. Senest købte den hollandske fond sig ind i Unik System Design. | Foto: Colourbox, Maksim Shmeljov
af NIKOLAJ HARDING

Omnidocs, der er en dansk SaaS-virksomhed, får den hollandske milliardfond Main Capital Partners i ejerkredsen, som betaler et trecifret millionbeløb for at købe sig ind. 

Det skriver Børsen, og ifølge mediet fremgår det ikke, hvor stor en ejerandel Main Capital Partners får. 

Ifølge Jeppe Schytte-Hansen, der er adm. direktør i Omnidocs, har det været vigtigt at finde en partner der er til gavn for den danske virksomhed gennem finansiel styrke og teknisk indsigt. 

”Jeg har brugt noget krudt på at finde den helt rette partner, som jeg kunne se ville være et både strukturelt, kulturelt og finansielt match til vores strategi og vision,” siger Jeppe Schytte-Hansen ifølge Børsen. 

Danmark er et vigtigt marked

Omnidocs’ SaaS-løsninger hjælper kunder med hurtig og effektiv design af dokumenter, og virksomheden har hovedkontor på Christianshavn i København. 

Main Capital Partners har tidligere udtalt til ITWatch, at Danmark er et vigtigt marked for fonden. Det er heller ikke første gang, at hollænderne har haft snøren ude efter danske it-virksomheder. 

Det skete senest, da Main Capital Partners investerede i softwareselskabet Unik System Design, som var fondens tredje danske investering i 2023. Fonden investerede også i tre danske virksomheder i løbet af 2022. 

I 2022 investerede fonden blandt andet i Timeplan Software

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også