Microsoft får amerikansk skattekrav på mere end 200 milliarder kroner

Ifølge de amerikanske skattemyndigheder, har Microsoft ikke betalt nok i skat i årene 2004-2013. Microsoft afviser.
Foto: Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

Den amerikanske softwarekæmpe har modtaget et krav på manglende skattebetalinger fra myndighederne i USA på 28,9 mia. dollar eller knap 203 mia. kr.

Udover det krav vil muligvis komme bøder såvel som rentebetalinger.

Det er skattemyndighederne i Internal Revenue Service, IRS, der har rejst kravet, som gælder for årene 2004-2013.

”De primære spørgsmål i notifikationen vedrørende foreslåede ændringer vedrører transfer pricing mellem interne selskaber. I notifikationen søger IRS en yderligere skattebetaling på 28,9 mia. dollar plus bøder og renter,” hedder det.

Microsoft har afviser kravet, fremgår det af en meddelelse til børsmyndighederne i USA.

”Vi er uenige i de foreslåede justeringer og vil kraftigt bestride notifikationen om foreslåede ændringer gennem IRS’s administrative appelinstans og, hvis nødvendigt, retslige procedurer.”

Microsoft regner ikke med en afklaring inden for de næste 12 måneder, og koncernen oplyser, at den mener at have hensat tilstrækkeligt med midler til betaling af skatter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også