Mette Kaagaard sætter sit eget hold i Microsoft

Flere direktører er ude af Microsoft, der er rokeret rundt på posterne. Den nye ledelse er dog endnu ikke komplet.
Mette Kaagaard er i gang med at sætte sit eget hold, efter hun er blevet administrerende direktør i Microsoft Danmark. | Foto: Microsoft / PR
Mette Kaagaard er i gang med at sætte sit eget hold, efter hun er blevet administrerende direktør i Microsoft Danmark. | Foto: Microsoft / PR

To direktører stopper i forbindelse med en række ændringer i topledelsen hos Microsoft Danmark.

Det oplyser Microsoft i en pressemeddelelse.

Thomas Kjærsgaard, nu tidligere direktør for det tekniske salg til enterprisekunder, og Maria Damborg Hald, direktør for den offentlige sektor, er de to direktører, som Microsoft har sagt farvel til.

”Vores vigtigste opgave er at hjælpe vores kunder med at udnytte de nye teknologier optimalt, løfte deres top- og bundlinjer, løse centrale samfundsudfordringer og opretholde den digitale sikkerhed. For at lykkes med det, kommer vi til at sammensætte et nyt hold i direktionen med kompetencer, der matcher de behov bedst muligt.,” udtaler Mette Kaagaard.

Til at tage over for Thomas Kjærsgaard bliver Kristian Johansen flyttet fra sin stilling som direktør for området små- og mellemstore virksomheder.

”I mit samarbejde med Kristian har jeg sat pris på hans strategiske og visionære tilgang til vores marked koblet med en stærk forståelse for den platform og de løsninger, vi leverer. Jeg er overbevist om, at Kristian bliver en værdifuld leder for vores organisation og en betroet partner for vores kunder. Jeg glæder mig til at se ham folde det nye ansvarsområde ud,” siger Mette Kaagaard.

Der er ikke fundet en afløser til Kristian Johansens tidligere stilling, ligesom man heller ikke har en afløser for Maria Damborg Hald på plads endnu.

To personer er dog udpeget som interim på de pågældende poster, mens Mette Kaagaard leder efter de rette profiler til sig hold.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også