Amerikanske tech-aktier brager frem

Aktieindekset Nasdaq 100, der er tech-domineret, er steget med 44 pct. siden nytår. ”Det er en voldsom stigning,” lyder det fra viceinvesteringsdirektør i Velliv. 
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Af Marketwire

Efter et dårligt 2022 har de amerikanske tech-aktier været på en vild optur i år. Det tech-dominerede aktieindeks Nasdaq 100 er steget med 44 pct. siden nytår.

Det skriver Børsen.

”Det er en voldsom stigning i første halvår. Faktisk er det den højeste, siden indekset blev lanceret i 1985, så der er god grund til at spærre øjnene lidt op. Det er et volatilt indeks, hvor mange af selskaberne rutsjer op og ned, men selv når man tager det i betragtning, er det en vild stigning,” siger John Hydeskov, der er viceinvesteringsdirektør i pensionsselskabet Velliv, til avisen.

En af forklaringerne bag tech-aktiernes fremgang kan være, at selskaberne har været gode til at øge deres indtjening. Indtjeningen per aktie lander eksempelvis for Microsoft 5,3 pct. højere, end hvad analytikere havde håbet på. Alphabet lander 7,3 pct. bedre målt på indtjeningen per aktie, mens Netflix lander 15,2 pct. højere end estimeret.

Peter Rudebeck Martensen, der er direktør i Peruma Invest, forklarer at store fyringsrunder kan ligge til grund for den øgede indjtening i techsektoren.

”Det er noget, vi nu kan se i deres indtjening. Indtil videre har selskaberne været dygtige til at skære ind til benet, men det er klart, at det er en svær måde at vokse på fremadrettet,” siger Peter Rudebeck Martensen, der er direktør i Peruma Invest, til Børsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også