Netflix omlægger Microsoft-aftale og sænker annoncepriser for at få vækst

Microsoft vandt sidste år aftalen om at levere teknologi og sælge annoncer på Netflix’ vegne, delvist fordi Microsoft tilbød en indtægtsgaranti.
Foto: Dado Ruvic
Foto: Dado Ruvic
Af Marketwire

Netflix har omstruktureret sit annoncepartnerskab med Microsoft efter et år og sænker annoncepriserne i et forsøg på at sætte gang i streamingselskabets annoncestøttede virksomhed.

Det skriver Wall Street Journal.

Netflix lancerede sidste år muligheden for et annoncestøttet abonnement til 6,99 dollar om måneden. Microsoft vandt forrentningen om at levere teknologi og sælge annoncer på Netflix’ vegne, delvist fordi Microsoft tilbød en indtægtsgaranti.

Da den nye annonce mulighed kun langsomt tiltrækker nye abonnementer, har Netflix efter sigende haft indledende diskussioner om at sælge annoncer gennem andre parter som supplement til Microsofts, skriver avisen.

Derudover er der en igangværende ændring af aftalen med Microsoft, der inkluderer en reducering af indtægtsgarantien.

Samtidig tilbyder Netflix annoncører bedre aftaler end tidligere. Nogle annoncører har accepteret at betale omkring 39-45 dollar per 1000 seere, hvor betalinger tidligere har været på omkring 44-55 dollar, skriver Wall Street Journal.

Sammen vil en ny aftale med Microsoft og lavere priser kunne tiltrække nye annoncører til Netflix.

Ifølge Benjamin Swinburne, der er analytiker hos Morgan Stanley, har forventningerne til en hurtig vækst i Netflix’ annoncestøttede virksomhed været for optimistiske.

Han tilføjer i en kommentar til investorer, at det vil kunne tage tid at tiltrække abonnenter, men at salget af annoncer i fremtiden vil kunne hjælpe streamingselskabet med at vokse hurtigere, lyder det ifølge Wall Street Journal.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også