Cbrain kalder ny softwareløsning en "teknisk milepæl"

Softwareselskabet Cbrain betegner en ny udvidelse til F2-løsning som en af de ”vigtigste produktmæssige annonceringer gennem de seneste år”.
Foto: Pr
Foto: Pr
AF Marketwire

Den danske softwareudvikler Cbrain har udgivet sin første udgave af F2 Service Builder, der er en udvidelse af selskabets softwareløsning F2.

Det meddeler Cbrain tirsdag morgen.

”F2 Service Builder er en helt ny type værktøj, som gør det muligt for kunder og konsulenter selv at opsætte og vedligeholde fagprocesser i F2,” fremgår det.

Udgivelsen betragtes som en teknisk milepæl og er en af Cbrains ”vigtigste produktmæssige annonceringer gennem de seneste år.”

Cbrain venter, at F2 Service Builder vil hjælpe selskabet med at tage markedsandele, fordi udvidelsen reducerer behovet for medarbejdere med en it-teknisk baggrund.

Softwareudvikleren er i gang med at videreudvikle udvidelsen og venter løbende at annoncere nye versioner af produktet.

Aktien i Cbrain stiger tirsdag 2,5 pct. til 154,60 kr. på børsen i København.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også