Deutsche Börse åbner nyt kapitel med Simcorp: "Komplementerer os perfekt"

Ifølge Deutsche Börses topchef vil Simcorp lukke et hul i selskabets værdikæde, hvis købet bliver en realitet. 
Foto: Pr
Foto: Pr
af NIKOLAJ HARDING

Deutsche Börse ser ind i at åbne et nyt kapitel i virksomhedens historie med det forventede opkøb af Simcorp, skriver Børsen

Ifølge mediet var det udmeldingen fra topchef Theodor Weimer på gårsdagens generalforsamling i Deutsche Börse, hvor han samtidigt benyttede lejligheden til at besvare, hvorfor man har rettet kikkerten mod Simcorp. 

”Simpelthen fordi Simcorp komplementerer os perfekt. Dette køb vil lukke hullet i vores værdikæde,” lød det fra ham ifølge Børsen. 

Det var i slutningen af april, at det blev annonceret, at Deutsche Börse har i sinde at købe Simcorp for 29 mia. kr. 

Overfor ITWatch fortalte Niels Tomm, talsmand for Deutsche Börse, lidt om, hvorfor den danske virksomhed passer godt ind hos den tyske virksomhed, og det handlede blandt andet om synergierne mellem et par af den tyske virksomheds eksisterende selskaber og Simcorp. 

”Kombinationen af Qontigo og ISS samt integrationen af Simcorp ind i Deutsche Börse vil være en win-win-situation for alle. De vil nyde godt af hinanden, og de vil være i stand til at levere nye ledende software-løsninger og øget værdi til kunderne,” lød det fra ham i april. 

Simcorp har her til morgen præsenteret sit regnskab for årets første kvartal, som ligger helt på linje med forventningerne. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også