NNIT ser ikke problemer med at få godkendt milliard-salg

Afslutningen af salget af Hybrid Cloud Solutions-forretningsenheden samt udvalgte dele af Cloud & Digital Solutions-forretningsenheden til Agilitas Private Equity trækker i langdrag for it-selskabet NNIT.
Foto: Nnit/pr
Foto: Nnit/pr
MarketWire

NNIT venter nu at være i mål med salget i løbet af andet kvartal, hvor den tidligere forventning var første kvartal i år. Oprindeligt forventede selskabet, at aftalen skulle være endeligt afsluttet senest seks måneder efter annonceringen i juni, hvilket ville sige inden udgangen af 2022.

”Det er en godkendelse, Erhvervsstyrelsen står for. Det handler om en ny lovgivning fra 2021, hvor man vil skabe en sikkerhed for det, man kategoriserer som kritisk infrastruktur,” siger Pär Fors, der er administrerende direktør i NNIT, til MarketWire, og fortsætter:

”Som vi ser det - og som vores rådgivere ser det - så er der ikke problemer med at få godkendelsen. Vi forventer at få det her godkendt i den første del af andet kvartal. Vi ved kun, at der er tale om en forsinkelse - men ikke hvorfor.”

NNIT får 1500 mio. kr. for de frasolgte aktiviteter målt på enterprise value på gældfri basis. Og hensigten er at geninvestere provenuet for at accelerere væksten i de tilbageærende forretningsenheder Life Sciences Solutions og Cloud & Digital Solutions.

De danske myndigheder har forlænget deadline for den endelige afgørelse, så den nu senest skal falde 17. april i år. Konkurrencemyndighedernes godkendelse er allerede i hus.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også