Bill Gates køber aktiepost i bryggeri

902 mio. dollar har Bill Gates lagt for en mindre aktiepost i verdens andenstørste bryggeri.
Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix
af marketwire

Bill Gates, grundlæggeren af Microsoft, er gået ind i en lidt anderledes business. Milliardæren har nemlig købt aktier i den hollandske bryggerigigant Heineken for 902 mio. dollar svarende til en aktiepost på omkring de 3,8 pct.

Det skriver Bloomberg News,

Microsoftgrundlæggeren og filantropen købte en bid af verdens andenstørste bryggerikoncern i sidste uge, viser data fra de hollandske børsmyndigheder. Tallene viser, at Bill Gates købte 6,65 mio. aktier i Heineken - og yderligere 4,18 mio. aktier gennem Bill & Melinda Gates Foundation Trust.

Fonden har også aktier i de hollandske selskaber Picnic og OCI, fremgår det.

Bill & Melinda Gates Foundation Trust har omkring 1800 ansatte og har brugt næsten 80 mia. dollar siden 2000.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også