Aarhusiansk it-virksomhed udvider sin platform

Virkplan udvider sin abonnementsbaserede platform med en såkaldt e-launch-løsning, så virksomhedens kunder fremover nemmere vil kunne følge med i sine egne produktlanceringer.
Foto: PR
Foto: PR
af NIKOLAJ HARDING

Den aarhusianske it-virksomhed Virkplan udvider nu sin Business Intelligence-platform, så den fremover også kommer til at indeholde en såkaldt e-launch-funktion, så små- og mellemstore virksomheder kan følge mere detaljeret med i deres produktlanceringer.

Det oplyser Virkplan i en meddelelse.

Peter Jul Jakobsen, der er adm. direktør i Virkplan, fortæller, at man længe har ønsket at tilbyde sine Business Intelligence- og e-launch-kunder noget mere, og at man derfor har valgt at slå løsningerne sammen i platformen.

”Det giver store muligheder for begge kundegrupper. Business Intelligence-kunderne får mulighed for ikke blot at få overblik over deres data og forretning, men også at håndtere produktlanceringer med rigtig mange deadlines og milepæle i samme system. E-launch-kunderne får et detaljeret overblik over ikke kun alle processer og milepæle, men nu også økonomien i projekterne,” siger han i meddelelsen.

Peter Jul Jakobsen forklarer yderligere, at dem, der igangsætter nye produktlanceringer oftest laver en business case, men at man har hørt fra kunder, at det ikke er alle, som får efterprøvet om casen rent faktisk holder.

”Det skyldes ofte, at det er kompliceret at finde data, og det er noget af det, vi ofte har hørt hos vores kunder. Det har vi nu løst med vores nye samlede løsning på Virkplans forretningsplatform,” siger han.

Virkplans platform er abonnementsbaseret og er målrettet små og mellemstore virksomheder.

Virkplan vil firedoble antallet af kunder indenfor to år på abonnementbaseret platform

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også