Visma udnævner ny chef for nyindkøbt selskab

Visma har udnævnt en ny direktør til Visma Creditro, virksomhedens nyligt indkøbte selskab, der har udviklet en software, der er bygget til at forebygge hvidvask og svindel, og valget er faldet på Patrick T. Rasmussen.
Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Patrick T. Rasmussen er 34 år gammel og har været i Visma siden 2017, og han sidder i forvejen i spidsen for Visma Rating.
De fælles interesser mellem Visma Rating og Creditro, som røg under Vismas vinger efter opkøbet af virksomheden i marts, tiltaler den nye direktør.
”Jeg så en mulighed for at komme hurtigt afsted med min vision om korrekte kreditvurderinger, der måles i realtid, og ikke de ofte usikre vurderinger af virksomheder, som sker i dag,” siger Patrick T. Rasmussen i pressemeddelelsen og fortsætter.
”Det, der er spændende ved at få muligheden for at arbejde med Creditro, og også Rating, det er muligheden for at kunne udpege ’the bad guys’ og sørge for, at vores kunder er beskyttet mod dem,” siger han.
Creditro leverer sine softwareløsninger til revisions-, advokat-, og finansielle virksomheder og ifølge den nye direktør, så skal virksomheden være ledende i Norden.
Visma køber dansk softwarevirksomhed
Tech-selskab har åbnet kontor i Danmark for at indtage uudforsket softwaremarked
Relaterede artikler:
Visma køber dansk softwarevirksomhed
For abonnenter