Dansk tech-virksomhed solgt til Infosys for trecifret millionbeløb

Base Life Science, der holder til i København, er blevet solgt til den store, globale it-virksomhed Infosys for 818 mio. kr.
Foto: Chris Helgren/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Chris Helgren/Reuters/Ritzau Scanpix
af NIKOLAJ HARDING

Det danske tech- og konsulenthus Base Life Science er blevet solgt til det store indiske tech-firma Infosys i en handel til 818 mio. kr.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Det skaber glæde hos Base Life Science, som ser mulighederne for at vokse yderligere efter salget.

”Med Infosys som katalysator kan vi accelerere vores internationale ekspansion og skabe udviklingsmuligheder for vores folk. Infosys er en solid, global spiller på tech-markedet, som er et perfekt match, når det kommer til at skabe fortsat succes i Base, mens vi kan dele vores fælles mål og værdier,” siger Martin Woergaard, adm. direktør i Base Life Science, i en pressemeddelelse.

Hos Infosys ser man ligeledes muligheder med opkøbet, nærmere bestemt mulighederne for at kunne sætte et aftryk i Norden og resten af Europa.

”Dette køb forøger Infosys’ dybe life science-ekspertise og udvider vores aftryk yderligere i Norden og Europa, samt skalerer vores evner inden for digital transformation med cloud-baserede løsninger. Vi er spændte på at byde Base Life Science og ledelsen velkommen i Infosys-familien,” siger Ravi Kumar S, præsident i Infosys, i meddelelsen.

Det fremgår af meddelelsen, at Base Life Science, der holder til i København, efter salget vil kunne udvide sin portfølje af ekspertise indenfor forbrugersundhed, dyresundhed, medtech samt segnenter inden for arvemasse.

Dansk it-konsulenthus solgt til norsk kapitalfond

NNIT skal kysse life science-frøer: ”Nogle bliver til prinsesser og andre bliver ikke”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også