Netflix: Afskediger yderligere 300 medarbejdere

Netflix fyrer yderligere 300 medarbejdere, efter streamingtjenesten oplevede en tilbagegang i abonnenter i seneste kvartal.
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
Af Marketwire

Efter at Netflix i sit seneste kvartal oplevede en tilbagegang i antallet af betalende kunder, der ellers var steget kraftigt gennem pandemien, så har streamingkæmpen indledt en spareøvelse.

På den baggrund kom det torsdag frem, at Netflix har afskediget yderligere 300 medarbejdere, skriver Bloomberg News.

”Selv om vi fortsat investerer betydeligt i forretningen, foretager vi disse justeringer, så vores omkostninger vokser på linje med vores langsommere indtægtsvækst,” lyder det fra en talsperson hos Netflix.

”Vi er så taknemmelige for alt, hvad de har gjort for Netflix, og vi arbejder hårdt for at støtte dem gennem denne svære transition.”

I første kvartal mistede Netflix netto 200.000 abonnementskunder, og den udvikling har også fået koncernen til at varsle lanceringen af en gratis, men annoncefinansieret udgave af tjenesten.

Tech-festen har fået tømmermænd – nu kommer usikkerheden og fyringerne

Netflix strammer bæltet og fyrer ansatte efter tab af kunder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også