ITWatch

Oracle belønnes for regnskab

Regnskabet i Oracle for fjerde kvartal var bedre end ventet, og det sender aktiekursen op i USA.

Foto: Justin Sullivan/AFP/Ritzau Scanpix

Oracle stiger med 8,7 pct. i mandagens eftermarked i USA, da selskabets regnskab for fjerde kvartal er bedre end ventet. Samtidig slås en positiv tone an i forhold til fremtidsudsigterne.

”Sæt en høj vækstrate i vores cloud infratruktur-forretning sammen med den nyligt overtagede Cerner-applikationsforretning, hvorefter Oracle befinder sig i en position til at levere stjernevækst i indtægterne over de næste kvartaler,” udtaler topchef Safra Catz i regnskabet.

Softwarekoncernen oplevede i sit fjerde kvartal en stigning i omsætningen på 6 pct. til 11,84 mia. dollar mod ventede 11,66 mia. dollar.

Det var netop i skyen, at der var mest vækst, da indtægterne her steg med 18 pct. til 2,54 mia. dollar mod ventede 2,17 mia. dollar. Salget af hardware faldt sideløbende med 3 pct. til 856 mio. dollar mod ventede 853 mio. dollar, og serviceindtægterne gik op med knap 3 pct. til 833 mio. dollar, men mod konsensus på 848 mio. dollar.

Det justerede overskud per aktie blev på 1,54 dollar, præcis det samme som året før, og mod et konsensusestimat på 1,38 dollar, ifølge Bloomberg News.

Driftsresultatet, målt på justeret EBITDA, landede samtidig på 5,59 mia. dollar, her var ventet 5,40 mia. dollar, og det betød, at driftsmarginen endte på 47 pct. mod 49 pct. et år før, men sammenlignet med konsensus på 46,2 pct.

Fem nye medlemmer i DI Digitals bestyrelse: IBM Danmark-chef valgt ind

Kunderne står øverst på agendaen for ny IT-direktør hos PFA

Visma-selskab udvider topledelse med erfaren salgsdirektør

Mere fra ITWatch

TDC Net sejler skuden med rolig hånd

Det blev et kvartal med stabil fremgang for infrastrukturselskabet TDC Net. Omsætningen steg en anelse, men driften blev forbedret og selskabet effektiviserer sig gennem energikrisen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs