Addpro Danmark opkøber endnu en virksomhed

ERP-kompetencer er blandt de områder, Addpro Danmark har kig på. Derfor passer selskabets seneste opkøb godt ind i strategien.
Foto: Addpro Danmark / PR
Foto: Addpro Danmark / PR

Profacto bliver en del af Addpro Danmark, som kort tid efter opkøbet af Systemcenter i Randers og System Gruppen i Aalborg, opkøber endnu et selskab.

Det er en del af den offensive strategi, som Addpros svenske direktør varslede sidste år.

Med Profacto som en del af AddPro Danmark, nærmer selskabet sig nu 120 medarbejdere.

Profacto tilfører yderligere ERP-kompetencer til Addpro Danmark.”Vi mener, at Profacto passer rigtig godt ind hos os”, siger adm. direktør Christian Arndt fra Addpro Danmark i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Profacto har med en relativt lille organisation, men med betydelige faglige kompetencer, kunnet tiltrække en række større og interessante kunder inden for ERP. De har derfor brug for at få adgang til et væsentligt større bagland for at kunne servicere kunderne optimalt og naturligvis for at tiltrække endnu flere kunder.”

Profacto-partner Thomas Stryhn forklarer i meddelelsen, at ledelsen gennem noget tid har overvejet at blive en del af noget større.

”Og da vi igennem flere år har haft et udmærket samarbejde med og godt forhold til Addpro Danmark, syntes det helt naturligt. Virksomhederne har begge masser at byde ind med, så vi glæder os meget til samarbejdet,” siger han i meddelelsen.

Med sammenlægningen får Addpro mere end 50 ERP-medarbejdere. Det antal skal vokse fremover, ifølge Christian Arndt.

Addpro øger tilstedeværelsen i Danmark med nyt opkøb

Kapitalfond køber dansk softwarefirma


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også