Udfordringer i USA og Asien hæmmer tilkomst af nye kunder hos Simcorp

Corona-situationen i USA og Asien gør det svært for Simcorp at lande nye kunder. Det mener Handelsbanken, der forventer skuffelser.
Foto: Simcorp/PR
Foto: Simcorp/PR
Af MarketWire

Selv om kursen på Simcorps aktie er faldet efter selskabets regnskab, bør investorerne fortsat holde sig i skindet.

Der er nemlig fortsatte udfordringer for forretningen i USA og Asien, vurderer Handelsbanken.

I USA er tilkomsten af nye kunder vanskelig, da fysiske møder lige nu er få som følge af coronarestriktioner. Det begrænser kundetilkomsten og forlænger salgsprocessen, mener Handelsbanken.

"Fysiske møder er fortsat en sjældenhed i USA grundet coronarestriktioner, hvilket begrænser adgangen til potentielle nye kunder. Coronarestriktionerne fører for nuværende til en forlængelse af salgsprocessen eller en decideret udskydelse," skriver Handelsbanken i sin analyse.

"Mens adgangen til nye kunder begrænser vækstpotentialet, har Simcorp dog formået at holde hånden under forretningen gennem abonnementskonverteringer blandt eksisterende kunder," lyder det videre.

Samtidig giver det årsag til bekymring, at Simcorp lader sig afhænge af eksisterende kunder for at nå i mål med årets forventninger, mens forventningerne til nye ordrer ikke lover alt for godt, vurderer Handelsbanken.

Det kan betyde, at Simcorps forventninger for det kommende regnskabsår vil skuffe relativt i forhold til markedsforventningerne, lyder det videre.

Det ventes samtidig med udgangspunkt i "konservative" kommentarer fra Simcorp, at udfordringerne uden for Europa vil vare ved i de kommende to til tre kvartaler.

Handelsbankens kursmål for Simcorp lyder på 845 kr., og anbefalingen er i neutralt terræn på "hold".

Simcorp-aktien stiger torsdag formiddag 0,4 pct. til 690,20 kr. på børsen i København.

Toplinjen vokser til mere end 6 mia. hos Microsoft Danmark

Simcorps finansdirektør sælger aktier for lille million

Simcorp-direktør køber aktier for millioner – tidligere topchef sælger ud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også