Konsolidator vokser hastigt

Det går hastigt fremad for det børsnoterede selskab Konsolidator. Selskabet, der har Michael Moesgaard i ejerkredsen, har kurs mod en fordobling af årets omsætning, men taber fortsat penge i stor stil.
Michael Moesgaard er investor i Konsolidator | Foto: PR
Michael Moesgaard er investor i Konsolidator | Foto: PR

Der er god grund til at finde de brede smil frem hos det First North-noterede it-selskab Konsolidator.

Virksomheden, der står bag et softwaresystem til regnskabskonsolidering, fik 25 nye kunder i tredje kvartal og har nu kurs mod det, der næsten ligner en fordobling af årets omsætning.

I de første tre kvartaler af 2021 har selskabet omsat for 8,63 mio. kroner mod 4,78 mio. kroner på samme tidspunkt sidste år. Antallet af ansatte er vokset fra 26 til 37, men desværre er underskuddet gået endnu mere frem.

I årets første tre måneder kunne Konsolidator registerere en driftsindtjening (EBITDA) på -16,71 mio. kroner. Samme tidspunkt sidste år var tallet -10,16 mio. kroner.

Ser man på tredje kvartal isoleret, er billedet det samme. Stor omsætningsfremgang fra 1,70 mio. kroner sidste år til 3,33 mio. kroner i år. Det resulterede så i en negativ drift på 4,28 mio. kroner i år mod 3,41 mio. kroner sidste år.

Selskabet angiver i sit kvartalsregnskab, at en del af den negative drift skyldes, at man har ansat 11 nye medarbejdere, der skal hjælpe med den internationale ekspansion. Selskabet angiver også, at man regner med fortsat stærk omsætningsvækst især i Storbritannien.

"Det har været et travlt kvartal, hvor vi har budt 25 kunder velkommen, og hvor vi fortsætter med at levere høje vækstrater på omsætningen. År til dato er omsætningen således steget med 80 procent, og det utrolig vigtige nøgletal 'årlig tilbagevende omsætning' er steget med 74 procent, hvilket er i tråd med forventningerne," skriver Claus Finderup Grove, CEO for Konsolidator i en meddelelse.

Han fortsætter:

"Der har været fremgang på alle vores markeder, og vi har søsat to pilotprojekter på vores Audit produkt - når det er sagt, ligger hovedparten af væksten dog stadig på vores mere modne hjemmemarked i Norden."

"Når folk siger at de arbejder på digitalisering bliver jeg så træt" 

It-selskab stiger 360 pct. på First North-børsen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også