Assemble taber erstatningssag i klagenævnet

Sorø Kommune annullerede i marts en kontrakt om levering af et nyt it-system. Leverandøren Assemble har siden fremført et erstatningskrav, som nu er blevet behandlet i Klagenævnet for Udbud.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Softwarehuset Assemble har haft rejst et krav 6 mio. kr. af Sorø Kommune, efter Klagenævnet for Udbud i marts annullerede en opgave, der var blevet tildelt KMD.

Tvisten handler om, at Sorø Kommune benyttede sig af en direkte tildeling gennem SKI 02.19-rammeaftalen, da de vurderede, at kun KMD opfyldte kriterierne for at stå for systemet.

Det er i strid med reglerne, lød det fra klagenævnet i deres afgørelse.

"Sorø Kommune har handlet i strid med udbudslovens paragraf 2, stk. 2, ved at tildele leveringsaftale af pladshenvisningssystem til dagtilbud i Sorø Kommune til KMD A/S via SKI rammeaftale 02.19 SaaS-Cloud og ved ikke at evaluere Assemble A/S’ tilbud uagtet, at dette levede op til behovsopgørelsen."

På baggrund af den afgørelse indgav Assemble et erstatningskrav 8. juni 2020, og det er den sag, der nu er blevet behandlet i nævnet.

Nævnet finder dog, at Assemble ikke kan bevise, at de ville have vundet kontrakten, og derfor er der ingen erstatning at hente. I stedet skal Assemble betale sagens omkostninger på 23.000 kr.

Afgørelse skaber usikkerhed om fremtiden for indkøb af offentlige it-systemer hos SKI

KMD får annulleret ny kontrakt på SKI-aftale

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også