Worksome vil på den amerikanske fondsbørs: Runder snart milliarden

Den danske startup Worksome vokser med 400 pct. i år og vil snart runde en milliard kroner i omsætning. Målet er en amerikansk børsnotering, siger selskabets medstifter og direktør.
Foto: Worksome / PR
Foto: Worksome / PR

Worksome, der er en dansk startup med fire år på bagen, jagter nu både en børsnotering samt en snarlig omsætning på en mia. kroner.

Det siger Morten Petersen, medstifter og direktør for Worksome til ITWatch.

Sidste år omsatte selskabet for 147 mio. kroner, men med en vækst på 400 pct. går det stærkt.

"Hvis vi kigger på såkaldt "run-rate revenue", altså sidste måneds omsætning ganget med 12, er vi allerede godt forbi milliarden," siger han.

"Det er jeg utroligt stolt af. At runde en milliard kroner på fire år er efter min mening noget af en bedrift."

Worksome har i dag sat gang i en storstilet vækststrategi, der i dag betyder, at selskabet nærmer sig 100 ansatte.

England er i dag vores største marked, og vi har 19 personer ansat på London kontor og så har vi taget hul på USA, hvor der pt. sidder 10 personer i New York," siger Morten Petersen.

USA i fokus

Og det amerikanske marked er i fokus, da markedet er så stort for det, Worksome beskæftiger sig med. Worksome er en platform for freelancere - ganske som 7N og Prodata Consult, og Worksome ser mod USA, da to tredjedele af den globale omsætning indenfor freelancers og konsulenter sker her.

"Så her er potentialet klart det største, og en platform som vores, der kan håndtere kompleksiteten i en stor eksterne arbejdsstyrke, er derfor superrelevant. Vi regner med, at USA er vores største marked indenfor 12 måneder," siger han.

Derfor er det også det amerikanske børsmarked, Worksomes stiftere har i kikkerten for en børsnotering.

"Målet er en amerikansk børsnotering, men først når vi har nået en betydelig størrelse. Her regner vi med, at vi er henne omkring 2025," siger Morten Petersen.

Foto: PR
Foto: PR

"Vi skal nå en vis størrelse, før det giver mening, men med en vækst nu på 400 pct. går det stærkt."

Hvorfor går I efter en amerikansk notering?

"Fordi det amerikanske marked ventes at blive vores største globalt, og en notering har ville være umiddelbart være det ultimative værktøj til at satte os i stand til at levere på vores vision om et bedre og mere fleksibelt arbejdsmarked."

Men de markeder er ramt af covid19 og Brexit. Rammer det jer?

"Nej, tværtimod. Vi har intet mærket overhovedet, selvom vi har været på de to markeder under henholdsvis covid-krisen og nu under resultaterne i Storbritannien af Brexit. Vi har faktisk kun oplevet vækst i de to markeder undervejs."

Lav margin

Hvordan er jeres forretningsmodel?

"Vi arbejder med høj volumen, lav margin på de enkelte transaktioner, så skala er altafgørende. Modellen giver mening, da det er vores software, der laver det hårde arbejde, og det gør vores forretning ekstrem skalerbar."

I taber 14 mio. på bundlinjen for 2020. Kunne I reelt give overskud nu?

"Ja, det kunne vi godt. Hvis vi indstillede de mest aggressive vækstinvesteringerne, kunne vi være profitable, men der er vi ikke nu. Vi bygger op kraftigt og det koster penge."

Worksome har været på markedet for at hente penge hos nye investorer, som skal finansiere den fremtidige vækst.

I er midt i nogle runder med ny finansiering. Hvorfor?

"Vi tager nye investorer ind, fordi vi vil sætte yderligere gang i væksten. Skulle vi finansiere denne over driften ville vi ikke kunne opretholde samme vækstrater og satser derfor på at tilføre 30-50 mio. dollar i ny kapital til vækst senest i løbet af næste år."

Men så udvander i jeres ejerandele?

"Ja, det er klart, men samtidig bliver de resterende andele mere værd. Men vi sidder stadig blandt stifterne med mellem 50 og 60 pct. af aktierne nu, hvilket er en god situation for en virksomhed i vores stadie."

Danske Worksome lægger an til at hente trecifret millionbeløb  

Tvillingebrødre har skabt digital platform og vil konkurrere med store vikarbureauer 

It-freelancer: "Jeg bliver motiveret af opgaver der nærmest er umulige at løse" 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også