Bankinvest investerer 26,7 mio. kr. i navigationsvirksomhed op til børsnotering

Bankinvest Small Cap Danske Aktier-fonden ser sig selv som langsigtet investor, siger seniorporteføljeforvalter.
Adm. direktør Michael Gram (tv) | Foto: Malte Oxvig
Adm. direktør Michael Gram (tv) | Foto: Malte Oxvig

Bankinvests Small Cap Danske Aktier-fond har fortegnet aktier for 26,7 mio. kr. forud for børsnoteringen af den danske navigationsvirksomhed Mapspeople, der har udviklet en platform til at kortlægge indendørs arealer, skriver Børsen.

Selskabet vil rejse 85 mio. kr. ved at lade sig børsnotere på Nasdaq First North og værdisættes til 300 mio. kr.

Stefan Ingildsen, seniorporteføljeforvalter i Bankinvest Small Cap Danske Aktier-fonden, fortæller til avisen, at fonden ser sig selv som langsigtet investor.

"I denne digitale tidsalder er næsten hele verden blevet kortlagt udendørs, men der er ikke sket samme udvikling indendørs. Der er et ganske stort behov, og Mapspeople er en af de virksomheder, der er længst fremme på området. Vi ser ind i, at de har mulighed for at øge omsætningen massivt, som det også fremgår af prospektet," siger Stefan Ingildsen til Børsen.

I 2020 lå Mapspeoples omsætning på 25 mio. kr., og den forventes at stige til 107 mio. kr. i 2023, skriver mediet på baggrund af prospektet.

Vækstfonden har fortegnet aktier for 10 mio. kr. Aktien har første handelsdag 2. juni.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også