Minister om det kritiserede it-system KY: Situationen er under kontrol

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) læner sig op ad KL og er ikke bekymret for implementeringen af det stærkt kritiserede nye kommunale ydelsessystem KY.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) læner sig op ad KL's vurdering om, at implementeringen af KY er under kontrol. | Foto: Stine Bidstrup/IND
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) læner sig op ad KL's vurdering om, at implementeringen af KY er under kontrol. | Foto: Stine Bidstrup/IND

Der er styr på implementeringen af det nye it-system Kommunernes Ydelsessystem - bedre kendt som KY - skriver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ifølge Digitech i et folketingssvar.

Ministeren læner sig op ad et svar fra KL, som til trods for pilotkommuners store utilfredshed med implementering af it-systemet, mener, at situationen er under kontrol.

"Jeg kan som beskæftigelsesminister henholde mig til svaret fra KL, hvor jeg særligt hæfter mig ved, at det er KL's vurdering, at situationen med fejl er under kontrol og inden for det forventelige niveau ved overgang til et nyt system. Desuden noterer jeg mig at fejl med betydning for udbetaling af hjælp til borgerne rettes hurtigst muligt, hvilket kommunerne har pligt til," lyder det fra Peter Hummelgaard i et svar til SF's it-ordfører Karina Lorentzen.

Helt tilbage fra da EG vandt opgaven om KY har systemet været igennem en stribe problemer. Grundet store forsinkelser måtte EG overgive projektet til Netcompany, som nu - fire år efter, at systemet oprindeligt skulle have været taget i brug - er i gang med at implementere det i kommunerne.

De seneste måneder har det dog væltet frem med historier om, hvordan de kommuner, der har taget systemet i brug, er utilfredse med KY.

I starten af marts kom det blandt andet frem på Computerworld, at Kombit og Netcompany havde modtaget så mange fejlmeldinger på ydelsessystemet, at selskaberne ikke kunne følge med.

Kombit og Netcompany kæmper med KY-fejlmeldinger

Nye it-systemer giver rod med udbetalinger i kommunerne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også