ITWatch

Svensk cloudselskab på opkøbstogt i USA

Det svenske kommunikationsselskab Sinch har købt amerikansk konkurrent for milliardbeløb. Det får aktien til at brage i vejret.

Foto: Colourbox

Svenske Sinch, der udvikler cloud-baseret kommunikation, vil nu udvide sin tilstedeværelse i USA og har derfor købt det amerikanske kommunikationsselskab Inteliquent for 1,14 mia. dollar svarende til knap 7 mia. kr.

Inteliquent leverer blandt andet services til Zoom, og ifølge Sinch selv giver opkøbet den svenske koncern en førerposition på markedet for stemmeforbindelse både for virksomheder og telekommunikationsselskaber i USA.

Opkøbet er med til at sende Sinch op blandt de absolut mest stigende aktier i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks med et kurshop på 13,3 pct. til 1650 svenske kr.

Transaktionen ventes at være gennemført i andet halvår af 2021.

Ingen vej tilbage: Teams-møder er kommet for at blive

GN Audio byder Logitech op til kamp 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs