Facebook tjente 180 milliarder sidste år

Antallet af månedlige brugere af Facebook steg 12 procent i 2020 under coronakrisen.
Under coronapandemien har Facebook oplevet en stigning i antallet af brugere. | Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
Under coronapandemien har Facebook oplevet en stigning i antallet af brugere. | Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
af ritzau

Sociale medie-koncernen Facebook kommer ud af 2020 med et overskud på 29,146 milliarder dollar, svarende til 179 milliarder kroner.

Det fremgår af Facebooks årsregnskab onsdag aften.

Størstedelen af Facebooks indtjening kommer fra salget af reklamer.

Det gælder både på mediet af samme navn, beskedtjenesterne Messenger og WhatsApp og billedtjenesten Instagram, som Facebook også ejer.

Under coronapandemien har Facebook oplevet en stigning i antallet af brugere, og der er også sket en stigning i reklameindtægterne.

2,8 milliarder mennesker brugte Facebook ved slutningen af december. Det er en stigning på 12 procent.

Samtidig brugte 3,3 milliarder mennesker en af Facebooks andre apps, inklusiv Instagram, Whaspp og Messenger, oplyser koncernen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også