Martin Thorborg har fidus til Løkkes politiske projekt

Det vil gavne erhvervslivet, hvis mere politik bliver lavet fra midten, lyder det fra serieiværksætter Martin Thorborg, som godt kunne finde på at slutte sig til Lars Løkkes projekt.
Foto: Dinero/PR
Foto: Dinero/PR

Serieiværksætteren Martin Thorborg bakker op om tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens visioner om at lave mere politik over midten, skriver Finans.

"Hvis han stifter et parti, hvor jeg selv tror på hans visioner, kunne jeg godt finde på at vælge den vej. Det vigtigste for erhvervslivet er stabilitet og forudsigelighed, så virksomhedernes tankegang kan indrettes efter det. Derfor er jeg fristet af Løkkes projekt," siger Martin Thorborg, der til daglig står i spidsen for Visma-selskabet Dinero, til erhvervsmediet.

Lars Løkke Rasmussen meldte sig ud af Venstre 1. januar efter 40 års medlemsskab for at blive løsgænger. Ugen efter lancerede han et politisk netværk baseret på visioner om at gøre sig fri af fløjene og blokpolitikken for i stedet at samarbejde indover midten.

Den tidligere Novo Nordisk-topchef Lars Rebien Sørensen har allerede meldt sig ind i netværket.

Flere nye virksomheder er blevet stiftet trods coronakrisen

Visma-selskab lancerer ny løsning og styrker fokus på kunstig intelligens  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også