Airbnb mere end fordobler værdien i børsdebuten

På Airbnbs første dag på børsen i USA steg den samlede markedsværdi af bookingplatformen til 86 mia. dollar.
Foto: LIONEL BONAVENTURE/AFP / AFP
Foto: LIONEL BONAVENTURE/AFP / AFP
Ritzau Finans

Amerikanske Airbnb debuterede torsdag på børsen i USA, og det skete med en samlet stigning på 112,8 pct. til 144,71 dollar mod en udbudskurs på 68 dollar.

Aktien var faktisk endnu højere oppe i 165 dollar svarende til et plus på godt 143 pct.

Udlejningsportalen rejste onsdag 3,4 mia. dollar i forbindelse med noteringen og fastsatte afregningskursen i 68 dollar per aktie, hvilket var en del over udbudsintervallet på 56-60 dollar.

Med stigningen torsdag har Airbnb en samlet markedsværdi på godt 86 mia. dollar, men den var på et tidspunkt over 100 mia. dollar.

Onsdag var der også succes til en stor IPO i USA, da Doordash på sin første dag steg med 85,8 pct.

Airbnb opjusterer kurspris få dage inden børsnotering

Børsnotering vil give udlejningsplatform værdi på 188 mia. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også