ITWatch

Unity hæver prisen på aktier før børsnotering - går efter 80 mia. kr.

Forud for børsnoteringen fredag hæver Unity Technologies prisen for sine aktier. Selskabet sigter nu efter 80 mia. kr.

Medstifter David Helgason står til at blive mangemilliardær på børsnotering af Unity. Foto: Sebastian Buur Gunvald/ERH

Det danske tech-selskab Unity Technologies hæver prisen på sine aktier før børsnoteringen i dag, skriver Finans. Det sker efter en uventet høj efterspørgsel på aktierne fra investorerne på Wall Street.

Tidligere har selskabet meldt ud, at man sigtede efter 70 mia. kr, hvilket allerede ville gøre de danske stiftere til milliardærer.

I forvejen er der vind i sejlene for tech- og softwareaktier i øjeblikket. I går satte softwarefirmaet Snowflake børsrekord, da selskabet debuterede på børsen med den hidtil højeste børsnotering for et softwareselskab - slutkursen blev 67,9 mia. dollars på New York Stock Exchange.

Unity laver software, som gør det lettere for spiludviklere at lave computerspil. Selskabet er stiftet af David Helgason og Joachim Ante, som er henholdsvis bestyrelsesmedlem og teknologichef i dag. Helgason ejer 4 pct. af aktierne i selskabet, mens Ante er noteret for 8 pct..

Big data sparker døren ind til erhvervslivet med børsrekord

Børsnotering af Unity gør danske stiftere til milliardærer

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger