Columbus indgår globalt partnerskab med Litium

Columbus og Litium har indgået en global aftale, der blandt andet betyder, at Litiums digitale handelsplatform vil blive solgt til Columbus-kunder i Skandinavien.
Foto: Jakob Skouboe Brandenhoff
Foto: Jakob Skouboe Brandenhoff
AF RITZAU FINANS

It-selskabet Columbus har indgået en global partnerskabsaftale med Litium, der er en cloud-baseret moderne platform til digital handel bygget til hastighed, fleksibilitet og vækst til store- og mellemstore virksomheder.

Det oplyser Columbus fredag i en meddelelse.

Som en del af samarbejdet vil det danske it-selskab sælge og implementere Litiums digitale handelsplatform til kunder i Skandinavien. Det er tanken, at der med tiden også skal sælges og implementeres til andre markeder.

De to selskaber har et langvarigt samarbejde bag sig, hvor Columbus siden 2013 har solgt og implementeret Litiums digitale handelsplatform til det svenske marked. I 2015 blev også det norske marked en del af samarbejdet.

"Litium passer perfekt til Columbus, da vi begge fokuserer på at hjælpe kunderne med at udvikle og vokse deres digitale handel."

"Den globale partnerskabsaftale med Litium styrker Columbus i at hjælpe vores kunder i deres digitale transformation ved at tilbyde en platform med hurtig time-to-market og høj værdi. Det hjælper dem med at nå deres mål for en voksende og rentabel forretning," siger Andreas Olldén, som er global leder af Digital Commerce i Columbus, i meddelelsen.

Columbus-aktien falder fredag ved middagstid med 0,5 pct. til 7,74 kr.

Coronakrisen slår toppen af Columbus' vækst 

Columbus-chef deltager i virtuelle fredagsbarer: "Jeg ringer lige ind på Teams og siger skål" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også