Softwarehus siger farvel til direktør og får fremover kun én CEO

Tyske SAP omstrukturerer den øverste ledelse og siger farvel til co-administrerende direktør, der siden efteråret har delt CEO-rollen.
Foto: Ralph Orlowski/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Ralph Orlowski/Reuters/Ritzau Scanpix

Jennifer Morgan, der siden efteråret sidste år har været co-administrerende direktør for SAP, siger farvel til selskabet, som fremover skal ledes af Christian Klein, der bliver ny CEO.

Det oplyser SAP i en meddelelse.

Christian Klein har ligeledes været co-administrerende direktør hos SAP siden efteråret, hvor Bill McDermott trak sig fra posten som CEO.

Siden da har Jennifer Morgan og Christian Klein delt CEO-rollen, men fra maj vil det altså udelukkende være Christian Klein, der står i spidsen for selskabet.

SAP har også tidligere haft to co-CEO's, da Bill McDermott i en periode delte det øverste lederskab med Jim Hagemann.

Årsagen til, at lederskabet nu igen bliver endimensionelt, er, at der i denne coronatid er brug for en meget klar ledelsesstruktur, lyder det.

"Jeg er Jennifer taknemmelig for hendes ledelse af SAP og alt, hvad hun har gjort for virksomheden, vores folk og vores kunder," siger Hasso Plattner, bestyrelsesformand i SAP, i meddelelsen.

"Denne ændring sker på et tidspunkt, hvor der er stor usikkerhed i verden, men jeg har fuld tillid til Christians vision og evner til at føre SAP fremad mod fortsat lønsom vækst, innovation og kundesucces," fortsætter formanden.

Jennifer Morgan har været hos SAP siden 2004. Det oplyses ikke, hvad hun nu skal lave.

SAP brager frem efter stærkt regnskab og CEO-farvel

SAP-topchef stopper med øjeblikkelig virkning: CEO-rollen bliver delt igen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også