E-boks skal omstille sig: Det danske marked skal fylde mindre

E-boks tabte i efteråret et udbud om at levere næste generation af Digital Post, hvilket var et hårdt slag for selskabets position på det danske marked. Derfor vil virksomheden nu køre videre med en ny strategi, der skal have langt større fokus på markeder uden for Danmark.
Foto: E-boks / PR
Foto: E-boks / PR

En ny strategi er klar i det danske it-selskab E-boks, som i efteråret tabte udbuddet om at levere systemerne til Digital Post i fremtiden. Det kostede dyrt på den danske markedsandel, og derfor er topchef Ulrik Falkner nu klar til i højere grad at kæmpe om de globale markeder.

Det skriver Computerworld.

Det danske marked er i dag 80 pct. af forretningen i E-boks, men med nederlaget i udbuddet om Digital Post, som blev vundet af Netcompany efter et tumultarisk forløb, hvor udbuddet måtte gå om efter fejl i tilbuddene, og hvor E-boks i to omgange har klaget over udfaldet, bliver E-boks nødt til i højere grad at se ud over landegrænsen.

"Danmark måtte for min skyld gerne være en lille dråbe i e-Boks-regnskab. Men det er drømme indtil videre. Der er lang vej fra at sige det til at gøre det," erkender Ulrik Falkner overfor Computerworld.

Den tabte kontrakt kommer først til at slå igennem i E-boks-regnskabet fra 2022, da Netcompany's løsning først forventes at sættes endeligt i drift fra august 2021. E-boks har allerede forretning i bl.a. Finland og Irland.

Styrelse sætter nye målstolper for indsamling af cookies

Oracle skuffer på omsætningen - Sendes ned i eftermarkedet

Softwareselskab slog forventninger og steg i eftermarked 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også