Google vil købe Apple-konkurrent

Alphabet, der ejer Google, vil angiveligt købe et selskab, som producerer fitness-wearables og blandt andet konkurrerer med Apple, skriver Reuters.
Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

De store amerikanske teknologiselskaber, som i sin tid startede i hver deres forretningsområder, konkurrerer mere og mere med hinanden. Mandag skal Googles ejer, Alphabet, således have budt på det Fitbit, som gør sig inden for fitness-wearables.

Det skriver Reuters mandag med henvisning til unavngivne kilder.

Fitbits produkter måler blandt andet, hvor mange skridt, brugerne går på en dag, brugernes søvnkvalitet og hvor mange kalorier, de forbrænder.

En overtagelse fra Googles side vil derfor være en optrapning i kampen mod Apple, som også satser hårdt på sundhedsapps i sit styresystem i sine iPhones og sine smartwatches.

Også Huawei, Xiaomi og Samsung er i markedet for wearables.

Fitbits aktie stiger mandag med 32,0 pct. på nyheden, som hverken selskabet selv eller Alphabet vil kommentere over for Reuters. Fitbits markedsværdi er efter den optur på 1,46 mia. dollar.

Alphabets aktie stiger 2,3 pct., inden sit regnskab mandag aften. I 1293,52 dollar er den meget tæt på sin seneste rekord fra april i 1296,20 dollar.

Apples aktie sætter mandag sin fjerde rekord i træk med et plus på 0,9 pct. til 248,68 dollar - muligvis den syvende rekord på otte handelsdage.

Google står til milliardindtjening på salg af lagringsplads

Google ansætter tidligere sundhedschef fra Obama-administrationen  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også